Find den rigtige kjole
At finde den perfekte brudekjole er en af de vigtigste beslutninger, du vil træffe som brud. Det er en dag, du vil huske resten af dit liv, og din kjole vil spille en central rolle i din erindring. Når du vælger din brudekjole, er det vigtigt at finde en kjole, der passer til din stil og personlighed og ikke mindst din figur. Lad ikke tidspres eller andres meninger påvirke dit valg – find den kjole, der får dig til at føle dig smuk og selvsikker. Intet er smukkere end en brud i sit helt rette element. Jeg glæder mig til at hjælpe dig med at finde det perfekte match!
Prøv brudekjole (1 time og 30 min)
Hos Brudens Klædeskab kan du opleve over 200 brudekjoler i forskellige modeller og størrelser, som du kan købe med hjem samme dag. Mindre udvalg i str. 34, 46, 48 og 50. Stort udvalg af brudekjoler i str. 36-44.
Hvis du vælger en kjole, der skal bestilles hjem, kan der være 4-5 måneders leveringstid, så husk at komme i god tid inden jeres bryllup.
Der er afsat 1 time og 30 minutter, så vi har god tid til sammen at finde den perfekte brudekjole til dig.
Når du booker hos mig vil du, og evt. dine gæster, have butikken for jer selv, så du kan føle dig helt tryg og tilpas.
Prøv brudekjole – DELUXE (2 timer)
Gør din brudekjole-prøvning til en ekstra oplevelse! Tag dine nærmeste med og bliv forkælet med bobler og snacks, mens vi finder kjolen til jeres store dag.
At prøve brudekjole er en dejlig og stor begivenhed i hele bryllupsprocessen – jeg vil gerne hjælpe med at gøre søgningen til en uforglemmelig oplevelse.
Jeg anbefaler, at du højest har 3-4 personer med, som kender din stil, og som du føler dig helt tryg ved. Det er vigtigt, at der bliver holdt fokus på din mening! Din brudekjole skal passe til DIG. Du skal også være glad for at se dig selv på billederne om 10 år.


Gode råd inden prøvning af brudekjole
Hvis du er i gang med et stort vægttab eller har planer om at tabe dig meget inden brylluppet, så vent med at prøve kjole, indtil du er tæt på dit mål. Det kan være svært at vurdere størrelse, hvis du vælger en kjole, der skal bestilles hjem. Men, bare rolig – jeg har også mange kjoler, du kan købe med hjem med det samme.
Husk neutralt undertøj
Sørg for at have undertøj på, som sidder godt. Helst i nude farver og uden blonder. Mikrofiber og helt glatte overflader er et godt valg, og medbring evt. en stropløs bh. Sort undertøj er ikke godt, da det kan ses gennem de lyse kjoler.
Makeup og parfume
Begræns venligst makup-up og parfume, når du kommer for at prøve kjole.
Prisleje
Vær ærlig omkring jeres budget mht. kjole og tilbehør. Der er ingen grund til at prøve kjoler, der er for dyre, hvis det blot ender med, at du kaster din kærlighed på en kjole, der er langt over budget.
Husk også at brudekjoler næsten altid skal have noget tilpasning for at passe perfekt. Prisen for tilpasning kommer oven i kjolens pris.
Slør
Har du overvejet, om du skal have slør? Selv hvis du tænker, at det ikke er noget for dig, kan det være sjovt at prøve det alligevel. Det kan måske være prikken over i’et, som du ikke havde regnet med..?
Hvornår skal jeg i gang med at kigge efter kjole?
Kom gerne 8-9 mdr. før brylluppet. Så er der tid, hvis kjolen skal bestilles hjem.
Der er ofte leveringstid på 4-5 mdr., og hvis kjolen skal rettes til, skal der også være tid til det.
Har du ikke så lang tid, skal du endelig også bare booke en tid. Jeg har over 200 brudekjoler i forskellige modeller og størrelser, som du kan købe med hjem samme dag, så vi skal nok kunne finde noget til dig.